tirsdag den 4. september 2012

Min Fødselsdag...

I søndags havde jeg fødselsdag og derfor inviteret familien til brunch, det var en super hyggelig dag og bød på rigtig fine gaver og ikke mindst en masse forkælelse og hygge :)

Ren fødselsdagshygge og brunch vakte lykke...


Lagkage :D med håndplukkede brombær på toppen!


Det er ikke en rigtig fødselsdag medmindre der er lagkage, jeg er jo fra Jylland oprindeligt og synes derfor ikke at brunsviger er den traditionelle fødselsdagskage som de ellers ynder her på Fyn!
Denne lagkage er fyldt med skildpaddecreme og jordbær/rabarbermousse - nej hvor den smagte skønt, og var virkelig populær. Som I kan se har jeg pyntet den med mini skildpadder, friske jordbær og brombær som Manden havde plukket til mig! Opskrifterne til creme og mousse er fundet inde hos Kagekonen.

Gaver :D


Som den heldige fødselar havde jeg søde gæster der kom med fine gaver! Jeg fik:
  • en virkelig fin top fra Soaked in Luxury fra min veninde
  • Blomster fra Manden
  • Luksus chokolade fra Bølle
  • Bog om det at blive forældre samt tøj til haletudsen fra svigerforældrene, Manden og svigerinde/svoger/Nevø
  • Biografbilletter også fra ovenstående
  • Til sidst, men ikke mindst fik jeg en weekendtur for 2 til Tyskland på et 4 stjerners hotel - det glæder jeg mig SÅ meget til, og det fik jeg også af ovenstående.
Så det var på alle mulige måder en dejlig dag, men er dog glad for at der er et helt år til min fødselsdag, fødselsdage er ikke lige min kop te (altså min egen ;P)

- Maj :D

2 kommentarer:

  1. Hvor ser det dejligt og lækkert ud - tillykke (:

    - Kit

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Kit :D
      Det var også bare alletiders hyggelige dag!

      - Maj :D

      Slet