fredag den 14. september 2012

Travl Fredag...

I dag vågnede jeg tidligt, og var frisk, så der gik lidt bagning i det:

Kanelsnegle, Chokoladeboller og koldhævede müsliboller...


Chokoladebollerne har jeg haft lyst til at lave længe, da jeg så dem inde hos Line, som altid frister med alskens lækkerier!!
Som I kan se er mine meget mørke, men jeg havde simpelthen fået hakket meget af min chokolade for fint, så da de blev æltet ind i dejen, "smeltede" stykkerne simpelthen, derfor den mørke farve, men smagen og konsistensen er fremragende, og på ingen måde sidste gang de er blevet bagt!

Kanelsneglene blev bagt til to søde fødselarer, en i aften og en i morgen:

Kanelsnegle gave nr. 1


Pakket fint ind i en sød æske fra Søstrene Grene :)


Kanelsnegle gave nr.2, til en fødselar i morgen, som lige er blevet nybagt far for 2. gang!


Udover at bage har jeg nået at rydde op og skrive ansøgninger, så nu kan jeg også holde weekend med god samvittighed, bare fordi man er arbejdsløs, betyder det ikke nødvendigvis at man keder sig eller er doven ;)

I aften står den som sagt på fødselsdag, og i morgen skal vi på barselsbesøg/fødselsdag, samtidig med at vi får en lille weekend gæst - så vi kommer ikke til at kede os i denne weekend...

Nu vil jeg smutte, for Manden er snart hjemme og ham ser jeg lidt for sjældent i disse dage, da de har så travlt på arbejdet at han har arbejdet over de sidste 3 uger, med lidt over 30 timer... pengene er gode, men jeg føler mig dælme lidt ensom til tider, for han skal jo også passe sin træning, så i denne uge har jeg kun haft en aften med ham, og det var i mandags... så weekenden skal også nydes i hinandens selskab!

Rigtig god weekend derude!

- Maj :D

6 kommentarer:

  1. Hvor har du været produktiv! :D
    Hvis der er flere kanelsnegle tilovers, så må du gerne sende nogle min vej ;)

    Og sjovt nok, så har jeg også lavet chokoladeboller, de er dog til et polterabend i morgen, meeeeen der er lige nøjagtig 1 for meget - YES! :D hehe..

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg følte mig dælme også produktiv igår, men det er også rart at holde sig kørende, for man kan nemt blive lad af at gå hjemme hele tiden :S men der var desværre ikke nogen tilbage, jeg fik selv kun en enkelt... Men jeg har planer om at bage dem igen snart ;)

      Ja, jeg så godt de flotte boller du havde bagt, inde på Instragram, de var betydeligt pænere end mine - hæ hæ... Næste gang sørger jeg lige for at hakke min chokolade noget grovere!!

      - Maj :D

      Slet
  2. Orv det ser lækkert ud! Kommer der mon en opskrift på de der musliboller? :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak :D Det smagte også godt - hvis jeg selv skal sige det, hæ hæ...

      Opskriften er på bloggen hvis du søger på musliboller, denne gang havde jeg bare skåret væsentlig ned på gæret og ladet dejen overnatte i køleskabet :)

      - Maj :D

      Slet
  3. Sikke mange dejlige sager... kanelsnegle hører til på min top ti liste over kager, mmm :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg elsker også bare kanelsnegle og de her var med marcipan og var super lækre og svampede... Der går ikke længe før jeg bager dem igen ;)

      - Maj :D

      Slet