Som lovet, så kommer der en opskrift på den lækre brownie jeg serverede i sidste uge.
Opskriften er til rigtig mange, vi var 6 voksne, og vi spiste under halvdelen, den er tung og klæg i selve brownien og med karamel og peanuts lægger den en god bund ;)
Så hvis du ikke skal have så mange på besøg, så halver da opskriften!
Brownie med karamel og peanuts
passer til en bradepande ca str.25x36
halveres opskriften brug 18x25
Ingredienser:
Kagen
* 200 g smør
* 4 æg
* 5 dl sukker
* 4 spsk sirup
* 3 dl hvedemel
* 6 spsk usødet kakao
* 200 g hakket mørk chokolade
* 1/2 tsk salt
Topping
* 1 ds. Karamel
* 250 g mørk chokolade
* 50 g smør
* 1-2 håndfulde saltede peanuts
Tilberedning:
1. Tænd ovnen til 170 grader konventionel.
2. Smelt smørret, og lad det afkøle, mens du pisker æg og sukker luftigt. Tilsæt siruppen og rør det igennem.
3. Bland mel, kakao og fint salt sammen, og si det ned i æggemassen, tilsæt det smeltede smør og pisk til det hele er blandet godt sammen, men ikke for længe.
4. Bland chokoladestykkerne i, smør bradepanden og hæld massen ned i, og bag den i ovnen i 35-40 min. alt efter hvor klæg du vil have den.
5. Tag din brownie ud, og lad den afkøle fuldstændig, inden du smører karamel på:
Drys med så mange peanuts du lyster... Hvis du ikke bryder dig om peanuts eller ikke vil have det i kagen, så bland lidt salt i din karamel istedet, da den ellers kan blive meget kvalmende sød!
6. Smelt chokoladen i en skål og rør smør ned i den varme chokolade, lad der smelte sammen til en silkeblød masse, og hæld det udover karamellen:
Mums...
Lad den stå på køl, til den skal serveres, og tag den ud en time før, så karamellen kan blive lidt blød og flydende!
NOTE: Jeg kan bedst lide min brownie lidt ubagt, så den er klæg og lækker, er du til en mere chokoladekage-brownie, så skal du give den ca.50 min. Under alle omstændigheder, vil jeg anbefale, at man hele tiden holder øje, og stikker den med fx strikkepind, til den er lige i øjet, husk dog på, at den jo sætter sig, når den bliver kold.
Bon Appetit!
- Maj :D
Mmmmmmmmmmmm... *kagesuk*
SvarSletSer så godt ud... :-)
Og den smager mindst lige så godt, som den smager * savle savle*
Slet- Maj :D