Årh se hvor dejlig T er, selvom han er syg <3 man kan tilgive meget, når man er så ubeskrivelig skøn og lækker!
Vi sover bedst og helst på mor...
T er ramt af sygdom - igen... Faktisk gik det aldrig helt væk, fandt jeg ud af! Han var syg for en uges tid siden, hvor han blev mega snottet, det udviklede sig til en god gedigen forkølelse i løbet af sidste uge, og i fredags fik han høj feber, begyndte at hvæse lidt når han sov, og hoste kom om lørdagen... Ja, forkølelsen havde udviklet sig til bronkitis, ifølge min læge af virus arten, så man kan ikke få pencilin, men vi fik noget på recept, som gives mod astma, som åbner for bronkierne og lader T trække vejret lidt nemmere...
Han har haft on/off feber siden i fredags, om dagen er han okay, leger, spiser og drikker, når aftenen falder på, begynder feberen at komme krybende, og gør natten til et mareridt... T vågner sådan ca hver 1-1,5 time og græder, og der går en rum tid før han falder til ro - så både T og mor er trætte om morgenen, nok mest mor ;)
Som om det ikke var nok, så er han totalt morsyg, og han vil på ingen måde sove i egen seng... Argh! Vi kan aller nådigst putte ham til nat i sin egen seng, men efter et par timer, så er han så ulykkelig og græder hjerteskærende med armene rakt op mod en, at det føles som om, at mit moderhjerte knuses, hvis ikke jeg giver ham den tryghed han kræver! Så ja, nu ligger den dejligste varmedunk altså og rumsterer rundt i vores seng, og gør mine nætter søvnløse, men fylder mit hjerte med så megen kærlighed at man kan tilgive alt...
Lækre billeder af den lille syge, synd det skal drille sådan - god bedring med ham :D
SvarSlet- Anne
Tusind Tak Anne :)
SletDet går heldigvis meget bedre med ham, nu får han kun et ondt hosteanfald om natten!
- Maj :D