fredag den 18. marts 2011

Tex-Mex Fest...

I dag har den stået opgaveskrivning med min gruppe og dernæst afslapning - for det er jo trods alt fredag :)

Aftensmaden har stået på Tex-Mex, men jeg magtede ikke at det skulle være den traditionelle "nu fylder vi alt muligt i vores tortilla" slags, så jeg lavede istedet dette:

Quesadilla med kylling

Quesadilla er lækkert og meget nemt at lave, jeg brugte en rest kylling fra den anden dag hvor jeg havde lavet chicken noodle soup. Jeg trevlede kødet og stegte det på panden med noget taco-mix og lidt forårsløg. Det lagde jeg mellem to tortillas sammen med cheddar ost og stegte den på panden - mums :)


Mini taco tubs med oksekød og grøntsager samt rejer og mangosalsa

Svigermor havde givet mig en pakke mini taco tubs, og halvdelen af dem havde jeg fyldt med ganske traditionelt oksekødsfyld blandet med taco-mix, toppet med agurk, jalapeños, tomater og mine med majs. Den anden halvdel havde jeg fyldt med mango-ananas salsa og tigerrejer, toppet med avocado.


Mango-ananas salsa

Jeg har haft kigget på nogle lækre mango salsaer, og dette var resultatet. Det smagte overordentligt godt, og det var rart med et friskt indslag.

Mango-ananas salsa
2 personer

Ingredienser:
  • ½ moden mango
  • 1-2 skiver ananas
  • 4-6 mynteblade (eller efter smag)
  • ½ lime
  • 1 tsk. rårørsukker
  • 1 passionsfrugt (kan udelades)
  • 2 forårsløg
Tilberedning:
  1. Skær mango og ananas i små stykker og læg i en skål.
  2. Finsnit forårsløg og hak mynten og hæld det ned til frugten.
  3. Tilsæt sukker, limesaft og indholdet af passionsfrugten og rør godt rundt.
  4. Lad salsaen trække i ½-1 time inden servering.

Det er jo ikke en rigtig tex-mex fest uden en Corona - eller Sol øl :)
Og som i kan se i baggrunden, så var der masser af tilbehør til maden, som der bør...

Nu vil jeg bruge resten af aftenen på at slappe af og hygge med Manden - evt. fodre hinande med det bland-selv slik jeg købte i Bilka :D

Ha' en fantastisk weekend derude!

- Maj :)



3 kommentarer:

  1. Tex-mex rules!!!! :-D

    Quesadillas er så fantastiske fordi al muligt kan jo puttes i dem og de er gode til rester....

    Jeg er vild med mini tubs'ene, som jeg synes er lettere at håndtere.

    God weekend!

    Mange hilsner
    Birthe

    SvarSlet
  2. Hvor ser det lækkert ud det hele - det kunne jeg da godt lige have væltet indenbords til aften incl. øl selvfølgelig.

    Fordre hinanden med bland selv slik....rrrwwww, det lyder frækt;-)

    Hav en rigtig dejligt weekend.

    Mange hilsner fra

    Anne.

    SvarSlet
  3. Birthe: Jeg elsker også bare Tex-Mex, det og sushi får jeg bare aldrig nok af!
    Og jeg er også total fan af mini tubs'ene, for de der tacos går altid i stykker for mig, og det er ikke et kønt syn at se mig spise dem - ha ha ha,,,

    Anne: Årh tak for de pæne ord :) Ha ha ha... og det med slikket, det lød nok frækkere end det reelt set var ;D

    - Maj :)

    SvarSlet