mandag den 29. oktober 2012

Nyt kapitel...

Nøgler til vores nye hjem...


Vi kom hjem fra Tyskland igår, og var totalt trætte efter en fantastisk tur, som jeg nok skal skrive mere om, men kunne ikke sove længe i dag, da vi skulle hente nøglerne til vores nye hjem!

Det var en underlig følelse at få dem, at gå rundt og se på det lille hus og vide, at fra i næste uge, er det der vi har residens. Hvis jeg ikke har skrevet om det før, så gør jeg det nu, men vi har lejet et lille rækkehus i Odense SØ på små 90 kvm, det er ikke meget størrer end det vi har nu, men langt bedre indrettet mht værelser. Jeg vægtede at vi skulle have et seperat værelse til Haletudsen, så vi ikke skal dele værelse med ham, for ellers ville jeg ikke have noget imod at blive boende i vores nuværende bolig. Det ville også have været langt mere økonomisk, og trygt ;)

Vi ville rigtig gerne have haft et "rigtig" hus, men vores økonomi er ikke til det, jeg er på dagpenge, og vi har overhovedet været gode til at spare op, ja ja, det er lidt et tabu når man er så gamle som Manden og jeg er, men sådan ligger landet, hvis der skulle være nogle derude som undrer sig over hvorfor vi ikke tager ud og køber et - vi har ikke råd, bum!

Anyway, vi fik nøglerne i  dag og Manden havde en fridag, så dagen er brugt på at fragte lidt småting ud i det nye hjem, og i morgen vil Manden og min svigerfar tage nogle kasser derud så jeg på onsdag kan bruge dagen på at pakke ud og stryge vores tøj som efterhånden har været i kasser og kufferter i lang tid nu...
Torsdag kommer min svigermor og hjælper med at få gjort køkken og badeværelse i lejligheden rent, og en af Mandens kollegaer kommer og hjælper med at få flyttet flere kasser ud til det nye sted, så på lørdag satser vi på, at det kun er lidt småting og alle de store møbler der skal flyttes, så det er til at se sig ud af - heldigvis!

Næste uge vil så blive ugen hvor jeg skal have alt pakket ud, og vi skal i Ikea og købe småting som hylder, reoler og andre ting, puha... som om vi ikke har brugt et ordentligt læs penge på Haletudsen og vores Tysklands tur, mit dankort bløder!

Jeg glæder mig, og er meget spændt på hvordan det hele bliver, der er mange ting vi skal vænne os til, men det skal nok gå, for hvis vi synes det her er stort, så ved jeg ikke hvordan vi har det i starten af Januar hvor der kommer et nyt familiemedlem... men inden så længe kommer der faktisk endnu et nyt familiemedlem, men mere om det senere :)

- Maj :D

6 kommentarer:

  1. Tillykke med den nye residens! Nogle gange så er det vist meget godt at få det hele rykket op med rode og starte på ny.

    Det er ikke alle mennesker i DK der har råd til et hus, det er egentlig en underlig tendens at det skal alle. Jeg har studiegæld, ikke fast job og har aldrig kunne spare op før efter jeg blev 34. Så vi ville heller ikke kunne købe hus, selvom vi ville.
    jeg er 39 og har heller ikke kørekort, hvilket også er meget mærkeligt ;)

    Så stort tillykke, med det nye!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak :) Og ja, jeg tror du har helt rart, specielt når vi skal starte på et helt nyt eventyr som forældre!

      Åh hvor er det rart at vide, at vi ikke er helt unormale ved ikke at købe hus, man kan godt mærke presset når vores omgangskreds alle har købt hus eller lign. for flere år siden... men ja, jeg er enig i at det er en sær tendens, hvor man bare går ud fra at alle har råd til at blive husejere, og at jeg har brug for at forklare og nærmest undskylde for hvorfor jeg ikke har råd!

      Tak for din skønne kommentar, den reddede lige min dag og humør ;)

      - Maj :D

      Slet
  2. Det er en sær tendens, som jeg faktisk prædiker rigtig meget over, det der med at vi alle skal være ens for at vi kan forstå og rumme hinanden. Vi vil gerne være rummelige mennesker, men helst overfor dem som er som os selv...

    JEg skal ikke sige mig fra for selv at trives bedst med mennesker der har ar på sjælen, levet livet og taget en tur off the beaten track her i livet. Og jeg kan godt blive lidt urummelig når jeg møder de der straight an narrow mennesker. Men ved at jeg har det sådan, jeg dækker mig ikke ind i en urummelig rummelighed.

    Stort tillykke med forældre eventyret - vi krydser fingre for at det bliver os om lidt her på denne side af broen ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for de skønne og dybe ord, som alle rammer plet og passer i høj grad til min egen levevis og holdning til livet!

      Jeg vil også krydse alt hvad jeg kan for dig, ved at det er noget I ønsker brændende - og som I helt klart har fortjent!

      - Maj :D

      Slet
  3. Tillykke med den nye adresse!

    SvarSlet