torsdag den 11. oktober 2012

Surdej...

Jeg har længe pønset på at komme igang med surdej, da jeg kun har hørt gode ting om det, men af en eller grund har jeg ikke fået taget mig sammen til det, men det er slut nu! Jeg er SÅ meget fan af surdej, og er glad for at jeg er kommet igang.

Min surdej er blevet døbt Holger, det er åbenbart noget man gør, for at huske at fodre ham, og indtil videre fungere det meget godt ;)

Holger har fødselsdag d.20/09!


Her er han lige blevet fodret, og er mæt og tilfreds!


Surdej er slet ikke så kompliceret, og efter at have surfet rundt på nettet og læst om forskellige måder at starte surdej op på, valgte jeg følgende måde:

Dag 1:
  • Bland ½ dl. rugmel og ½ dl. hvedemel med 1 dl. lunkent vand i en middelstor skål, og lad det stå tildækket på køkkenbordet.
Dag 2-4:
  • Fodr din surdej med samme mængde vand og mel som dagen før og rør godt sammen.
Dag 5:
  • Nu skulle din surdej gerne boble og lugte lidt surt og gæret, men den må ikke lugte af ammoniak eller acetone, så er den blevet FOR sur! Men bare rolig, den kan sagtens reddes - hæld istedet halvdelen af surdejen ud, og fodr den med samme blanding som hidtil og lad stå til dagen efter, og vupti så skulle den sure dej gerne være glad igen ;)
Det surdej som du ikke bruger hældes i et glas og sættes i køleskabet, kulden hæmmer bakteriekulturen i surdejen og den skal derfor ikke fodres så ofte, når du er på dette stadie nøjes jeg med at fodre den 1 gang i ugen med den samme blanding som fra opstarten, og det er meget passende. Det næste er så bare at du hurtigt får fyldt dit glas med surdej, hvis ikke du bager ofte, men der skal du simpelthen bare hælde lidt af surdejen ud, og så fodre den - såre simpelt ;)

Jeg måtte jo straks i gang med at bage med min surdej, og det kom der nogle fine resultater ud af:



Lækkert brød og fyldige boller!


Lækker krumme i brødet - mums...

Det lækre brød har jeg fundet inde hos Alt for Damerne - og jeg kan kun anbefale den hvis man har en røremaskine, da den skal æltes i virkelig lang tid! Er du så heldig at have sådan en køkkenven, så kan jeg kun anbefale at lave brødet, det smager skønt og er saftigt og lækkert, og super nemt at lave, da maskinen jo gør alt arbejdet!

De skønne boller er fundet HER - hos Miss Muffin, jeg fulgte opskriften ret nøje, med den forskel at jeg løb tør for rugmel, og derfor brugte 100 g. rugmel og 100 g. fuldkorn, og det blev også ret skønt!

Så hvis du overvejer at komme igang med sådan en surdej, så kom igang, du vil ikke fortryde - og jeg vil poste en opskrift på nogle virkelig skønne boller senere, som allerede er blevet en kæmpe favorit!

- Maj :D

Ingen kommentarer:

Send en kommentar