SÅ lækkert og ret smuk...
Igår havde jeg taget nogle rester af min Mortens And op, men havde på ingen måde lyst til at spise det helt traditionelt med sovs og kartofler, så det blev istedet for ovenstående sag - som virkelig smagte lækkert og var et hit herhjemme!
Asiatisk Andesalat
2 pers.
Ingredienser:
Salat
- 2 andebryster i tynde skiver, eller en rest and
- hoisin sauce
- Babyspinat
- Spidskål
- Granatæblekerner
- Forårsløg
- Mynte
Dressing
- 1 spsk. soja
- 1 spsk. risvineddike
- ½ spsk. fiskesauce
- saften fra ½ lille appelsin
- Revet skal fra ½ lime
- saften fra ½ lime
- sesamolie
- Revet ingefær
- chili
Tilberedning:
- Rør alle ingredienserne til dressingen sammen, og smag til med ingefær og chili og stil den i køleskabet og lad den trække indtil salaten er klar.
- Skær anden i mundrette stykker, og varm en pande op på høj varme. Lynsteg anden med hoisin sauce, og hvis du bruger rester som jeg, er det en god ide at tilsætte lidt vand også.
- Sæt anden til side, og anret da salaten på et fad, jeg lagde min spidskål i bunden, hakkede spinaten groft og lagde ovenpå. Derpå røg anden på salaten, drys med forårsløg, granatæblekerner og grofthakket mynte.
- Salaten serveres med det samme, så spinaten ikke bliver kedelig af den varme and og kan med fordel serveres med noget lækkert brød, eller bare spise den som den er med dressingen.
Kunne godt spise en portion lige nu...
Salaten har jeg fundet inspiration til hos Nigella Lawson, og den smager virkelig skønt, så hvis man ønsker sig noget lidt mere friskt og let her i juledagene, er dette en god løsning!
- Maj :D
Ingen kommentarer:
Send en kommentar