fredag den 7. december 2012

Kærnemælkshorn med et Juletwist...

I onsdags havde vi nogle venner på besøg til en omgang kage og gløgg - og af kage havde jeg kastet min kærlighed på en omgang kærnemælkshorn, simpelthen af den grund at jeg havde alle ingredienserne til netop en gang horn!


Kærnemælkshorn fresh from the oven!

Opskriften er Brødrene Prices, som jeg fulgte troligt, med undtagelse af fyldet. Fyldet blev en julevariant lavet på marcipan, æblesmør og kanel - det smagte virkelig lækkert. Dog var jeg slet ikke tilfreds med den dej som hornene blev lavet af, det er en ren mørdej, og det gjorde desværre hornene ret tunge, og jeg ville ønske de var mere luftige og lækre, næste gang laver jeg helt sikkert en luftig gærdej istedet.

Der skulle lige prøvesmages...


Fyldet var det bedste - smagte skønt af JUL ;)


Jeg har planer om at bage kærnemælkshorn igen, bare med en gærdej, og der kommer dette fyld helt sikkert også i, sammen med en mere traditionel hindbær-remonce, som er min favorit!
Der er ikke nogen mål på min æble-remonce, da jeg bare blandede æblesmør, marcipan og kanel sammen til en homogen masse, som jeg sjussede mig frem til ville række til den portion af dej jeg havde... næste gang kan jeg godt prøve at sætte lidt mål på ;)

- Maj :D

2 kommentarer:

  1. Yaiks, det er længe siden jeg har set noget, der ser så godt ud - send dem straks med luftpost til Aalborg, hvis de da ikke er udryddet endnu!

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er du sød Anne - TAK :)

      De smagte også rigtig godt, men som sagt en lille smule for tunge til min smag, men gæsterne spiste dem med velbehag og min veninde lige så, så helt skidt var de ikke ;)

      - Maj :D

      Slet