søndag den 2. december 2012

H.C. Andersens Julemarked...

Som jeg skrev igår, tog Manden og jeg til H.C. Andersens Julemarked her i Odense, der altid bliver afholdt de to første weekender i december. Sidste år havde jeg mega travlt med eksamen og arbejde i Magasin, så der fik vi ikke tid til at tage afsted, men i år ser mine planer jo en kende anderledes ud ;) Så da vores andre planer om at tage til Jylland til fødselsdag faldt i vasken, drog vi på julemarked istedet!

Julemarkedet foregår inde i Odense midtby, og der er en masse boder med alskens ting og lækre sager man kan købe og smage på - det er ikke tosset, men det er svært at finde en p-plads da der kommer utrolig mange mennesker, så jeg vil anbefale at man enten tager cykel, offentlig transport eller finder en p-plads lidt væk fra city - det gjorde vi, da det var fysisk umuligt at finde noget da vi ankom!

Vi gik rundt og kiggede lidt på alle de skønne boder, da vi mødte Mandens forældre, som inviterede os på frokost hos Grønttorvet:

En lækker ribbenssandwich...


Til frokost nød jeg ovenstående ribbenssandwich som var lækker og mør, og heldigvis var ribbenstegen ikke 50% fedt, som man ofte ser, der var masser af saftigt kød og det smagte skønt. Manden fik en lækker Pariserbøf med alt hvad der hørte til og der var bøffen også stegt rosa inden i og lækker saftig.

Efter vi havde hygget i 1½ time sagde vi farvel til mine søde svigerforældre og vi vandrede videre rundt på markedet og fik købt lidt lækkert:

Selleberg havde en lille bod og jeg kunne ikke stå for fristelsen for alkoholfri
kirsebær glögg - som smager fantastisk og et glas kirsebærsauce til juleaften :)


Manden faldt over Indslev Bryggeris bod og kunne ikke nære sig for
at slæbe 5 specialøl med hjem :)


Blandt de mange boder med frugt og grønt - hvor langt de fleste er økologiske, fandt
jeg disse fine franske kastanjer som jeg glæder mig til at indtage!


Til sidst købte barnet i mig, ikke Haletudsen, en kæmpe stor lyserød candyfloss,
det bliver man bare ikke for gammel til ;)


Udover ovenstående købte vi også noget lækkert brød og en kæmpe Honningbombe som smagte fantastisk
Hvis man er i Odense eller omegn i denne tid, så kan jeg hvertfald godt anbefale at besøge julemarkedet, og hvis man som jeg ikke er så vild med julen, så er der alle de gode madboder at gå efter ;)

- Maj :D

3 kommentarer:

  1. Det ser lækkert ud, vi tager en tur der ind i weekenden. Jeg har også luret på den alkoholfri kirsebærglögg, så den vil jeg helt sikkert købe (ja, er hoppet på samme vogn som dig - i bogstaveligste forstand ;) )

    Håber også, at i er kommet godt på plads i jeres nye hjem. Jeg er lige ved at blive opdateret på bloggene, efter en lang computerløs tid :)

    :) Louise

    SvarSlet
    Svar
    1. Åhhh STORT tillykke søde Louise! Hvor er det fantastisk :D :D

      Jeg kan kun anbefale den gløgg, den er virkelig lækker, jeg fortrød at jeg ikke købte flere ;)

      Ih hvor jeg glæder mig til at læse mere om alt det nye og spændende der sker i dit liv lige nu!! Og jo tak, vi er næsten helt kommet på plads, det er SÅ skønt jo :)

      - Maj :D

      Slet
    2. Af en eller grund slettede blogger din kommentar istedet for at udgive den! Typisk...

      Bare rolig Louise, selvom du synes tiden er lang lige nu, så går det bare SÅ stærkt! Jeg fatter ikke at det er lige om lidt at vi bliver 3... For os er tiden hvertfald gået mega stærkt, og det er lige før jeg stadig ikke forstår at jeg skal være mor :-O

      Jeg glæder mig rigtig meget til at følge med i din lille lykkerus - det gør virkelig noget ved parforholdet at skabe sådan et liv sammen!

      - Maj :D

      Slet