1812...

er det man ringer når man finder et nødstedt dyr! Og det var hvad der skete i torsdags, da Manden og jeg var i Kerteminde for at fejre vores bryllupsdag.

Fra Jensens Fiskerestaurant havde vi en rigtig fin udsigt, og pludselig fik vi øje på en andemor med hendes søde små ællinger, jeg sad og ih'ede og åh'ede over hvor søde de var, indtil vi fandt ud af at en af de små ællinger faldt temmelig meget bagud! Manden var overbevist om at andemor nok skulle vende tilbage efter sin unge, idet hun fandt ud af at der manglede en, så vi spiste videre og snakkede og tænkte ikke mere på ællingen.

Da vi var ved at være færdig med at spise, så ser Manden at den lille ælling stadig ikke er blevet hentet af sin mor, og er i færd med at klatre op af en skrænt og op til vejen, og det er altså bare ikke et sted for en lille ælling, så vi fik betalt og gik hurtigt hen til bilen og kørte hen til den side af vejen hvor ællingen befandt sig. Og lige der på fortovet fandt vi en lille og forskræmt ælling, der ikke gjorde megen morstand da jeg tog den op:

Forpjusket og helt udmattet...



Manden og jeg kørte langs vandet for at se om andemor var til at se nogensteder og jeg fik ham endog til at gå ud og lede forskellige steder mens jeg holdte det lille forpjuskede væsen - dog helt uden held. Så det endte med at jeg ringede 1812 hvor jeg fortalte dem situationen og så gav de mig nummeret til et sted i Langeskov jeg kunne ringe til, som kunne tage sig af den eller fortælle mig hvad jeg skulle gøre.

Vi fik ringet og aftalt at vi kom til Langeskov med den lille ælling, hvor den så kom i pleje med nogle andre ællinger. Det var rart at vide, at den kom i gode hænder hos nogen der havde forstand på hvordan man tager sig af en lille fugleunge.

Det var en lidt skæg afslutning på vores dag, og den lille ælling var nu ret nuser:

Grim på den søde måde ;)

Så hvis I en dag finder en forsvarsløs ælling eller lign. så husk at det er 1812 I skal ringe :)

- Maj :D