onsdag den 4. juli 2012

Min første scanning...

Først, tak for de søde hilsener og Tillykke'r samt tilkendegivelser over at I gider at læse med, selvom bloggen kommer til at bære præg af at jeg i skrivende stund har en haletudse svømmende i maven!

Det har været virkelig svært at holde hemmeligt for familie og venner da jeg jo har lidt slemt af kvalme og opkast, så der var en del vi sagde det til før de 12 uger var gået, så de ligesom vidste hvorfor jeg så tit takkede nej til noget selskabeligt ;)

Her på bloggen har jeg måtte ty til gamle billeder og opskrifter i ny og næ, da jeg har lidt rigtig meget af madlede - ja i læste rigtigt! I virkelig lang tid havde jeg slet ikke lyst til at spise, og det er virkelig ikke noget jeg har oplevet før! Men kvalmen er på retræte og madglæden er ved at komme tilbage, så det begynder at se lyst ud!

I mandags var vi til den første scanning, og sikke en oplevelse! Man forstår det jo ikke før man selv oplever det, det var virkelig surrealistisk at se et levende væsen være inde i maven!

Vinke Vinke...


Det var simpelthen så vildt at se den, og den er allerede en ballademager, hoppede sådan rundt inde i maven, at jordmoderen havde svært ved at tage et ordentligt billede af den :D
Lige pt. er den 66 mm og jeg er blevet sat til d.8 januar - så hvis den vælger at komme ud før tid, kan den ende med at blive en nytårsbaby... men jeg må bare knibe lårene sammen ;) Sikke en måde at komme ind i det nye år på, ha ha ha...

At være til den første scanning gav mig også en masse ro i sjælen, dels fordi jeg er sådan "worst case scenario" kind of girl! Jeg er positivt anlagt, ja, men jeg er også sådan en der forventer det værste, for så kan jeg jo kun blive positivt overrasket - kender I det?
Jeg havde derfor alle mulige skrækscenarier i hovedet, da vi skulle til scanning og mit hjerte bankede samt havde koldsved perlende ned af ryggen - det føltes nærmest som at skulle til eksamen!

Og som oftest før, så var der ikke noget at frygte, baby var i hopla (havde frygtet en hel tom skærm = nul baby i maven) og jeg var i lav risiko for at få et barn med downs syndrome (1:12.000) - så jeg var virkelig lettet og det gør det også nemmere at "tro" på!

Så har I vidst også fået den daglige dosis baby, nu vil jeg gå i køkkenet og bage noget lækkert til i aften, hvor jeg får besøg af to søde tøser!

- Maj :D

4 kommentarer:

  1. Stort tillykke med det! Det er jo kæmpestort! Er det jeres første?

    Jeg husker også tydeligt den første skanning. Den tror jeg aldrig, man glemmer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Jane :D

      Jepsen det er den første af slagsen, så der kommer virkelig nogle forandringer i vores liv, og nok også her på bloggen ;)

      - Maj :D

      Slet
  2. Jeg kom tilfældigvis forbi din blog, og vil ønske jer stort tillykke. Er selv gravid med mit første barn, dog med termin i december.. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Camilla, hvor er det sødt af dig!
      Og selv mange gange tillykke, har lige været inde og snuse rundt inde på din blog ;)

      - Maj :D

      Slet