Puha - det er ikke det jeg craver!
... altså dem man får når man er gravid, det er faktisk et af de hyppigste spørgsmål jeg bliver stillet, og jeg er pænt kedelig på den front, for jeg spiser helt normalt, og craver ikke skøre kombinationer af mad, eller spiser ikke overdrevent af en enkelt fødevare - og DOG!
Når jeg er blevet stillet spørgsmålet så har jeg altid svaret: nææhhh, har da ingen sære cravings! Men når jeg så går mit køleskab i sømmene og ser på hvordan mit mønster for fødevareindtag har været her de sidste 21 uger, så kan jeg godt se lidt abnormaliteter - i forhold til hvordan jeg normalt spiser!
I starten hvor jeg led så frygteligt af kvalme, der spiste jeg omtrent 5-8 æbler om dagen, det var noget af det eneste der kunne dulme min kvalme og jeg kunne nærmest gå i panik hvis ikke vi havde æbler i huset, og når jeg skulle nogen steder, havde jeg mindst 2 æbler i tasken. Derudover spiste jeg rigtig mange kiks, jeg valgte de der Alt i En, for de var lidt mere grove end bare Tuc kiks.
Da jeg var kommet mig over den værste kvalme og ikke havde madlede, så spiste jeg helt normalt i en periode, men bare i meget mindre portioner, det er nu stadigt gældende, men pludselig lagde jeg mærke til at jeg bare skulle have juice! Og vi har normalt aldrig juice i huset, men det har vi nu - og i store mængder...
Ost - det er noget jeg altid har elsket, men ikke nødvendigvis noget jeg spiser hver dag, men det har jeg gjort her de seneste par måneder, og gerne flere gange om dagen, specielt Lillebror ostehaps - ha ha ha...
Havregrød! Ærlig talt, så kan jeg ikke huske hvornår jeg sidst har spist havregrød, og pludselig har jeg lyst til det hele tiden, det skal ikke bare være en portion havregryn, nej havregrød... SÅ mærkeligt!
Syrligt slik... jeg har aldrig kunne fordrage syrligt slik, og mit foretrukne har altid været salt lakrids, i store mængder, men i min graviditet har jeg bare cravet syrligt slik, helst så syrligt at det næsten gør ondt i mine kæber.
Det er som sagt ikke fordi det er SÅ sære vaner, men jeg ser på det i forhold til hvad jeg normalt spiser, og der er det altså sært, for det er hovedsagligt noget jeg normalt aldrig vil spise...
Når det så er sagt, så gør jeg et stort forsøg på at spise sundt og varieret, både for at jeg ikke tager alt for meget på, men i aller højeste grad for Haletudsens skyld, han skal jo kun have det bedste, så selvom jeg craver syrligt slik, så er det ikke så ofte jeg bukker under, for helt ærligt, så har han jo ikke godt af alle de E-numre... men mere hellig er jeg altså ikke! Desuden har det vist sig at Haletudse faktisk er et meget sundt foster, for min krop reagerer særdeles kraftigt ved indtag af fastfood og friturevarer --> opkast - ydrk! Så det er ligesom ikke noget jeg har lyst til!
Nu vil jeg rydde lidt op i hyblen, for i aften får vi besøg af vores venner til lidt hygge og god mad :)
Rigtig god onsdag derude!
- Maj :D
Ingen kommentarer:
Send en kommentar