onsdag den 26. september 2012

Som tiden dog flyver afsted...

23+6


Det er meget muligt at jeg går ledig og burde synes at tiden er lang, men sådan er det slet ikke - jeg synes tværtimod at tiden flyver afsted, og det føles som om at min mave vokser hvert sekund! Jeg har stadig svært ved at forstå at jeg har en livlig dreng boblende inde i min mave, som kommer og hilser på om 3 måneders tid - GISP!
Jeg synes slet ikke at jeg er klar til hans ankomst, og tanken om at jeg bærer rundt på liv i maven er stadig meget uvirkelig, og det til trods for at han jo ligger foran moderkagen, så hans spark og kolbøtter mærkes tydeligt. Jeg trøster mig med, at det er meget naturligt og at jeg nok skal blive klar - selvfølgelig gør jeg det!

Manden og jeg taler om det hele tiden, jeg synes det er utrolig vigtigt at delagtig gøre ham i alle mine tanker der flyver rundt og gør mig kulret, og han tager det dælme også pænt, selv når jeg bliver hysterisk (hormoner...!?) helt uden grund...
Det giver mig en væsentlig tryghed at den lille Haletudse er halvt Mandens, han er jo min bedste ven, den der kender mig allerbedst og elsker mig så højt at jeg nogle gange undres, men vigtigst af alt, så ved jeg at han vil være der og støtte mig når jeg synes det hele ramler, hvis jeg havde den mindste usikkerhed på den konto, så tror jeg aldrig jeg var i denne "situation".

Der kom lige en lille smøre fra min graviditetsboble, og dem kommer der nok nogle flere af, for jo nærmere jeg kommer min termin, jo mere vil jeg komme til at reflektere over det nye liv vi skal påbegynde, og det hjælper virkelig meget at få det skrevet ned, og gjort lidt mere konkret, og hvis I skulle være i tvivl, så er jeg virkelig ved at skide grønne grise ved tanken om at blive mor ;)

- Maj :D

14 kommentarer:

  1. Hvor er du fin - håbede lige på, at det var nyt mavebillede, da jeg så overskriften :) Det er meget spændende at følge, så kom gerne med mere fra Boblen ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Årh tak søde Louise :)
      Og jeg er rigtig glad for at du synes det er spændende at følge mavens udvikling ;)
      Der sker også bare så meget - og så hurtigt...!

      - Maj :D

      Slet
  2. Jeg kan kun nikke genkendende til dine tanker! Med 3(!) måneder til termin i morgen, så rykker det hele pludselig ret tæt på.. Og så på den anden side, så lyder 3 måneder også af vildt lang tid, i hvert fald når jeg tænker på at maven også har al den tid at vokse i, ender jo som en kæmpe hval :)

    Men jeg trøster mig med, at det ér en kæmpe forandring man går igennem, både fysisk og psykisk, og når man ikke har prøvet det før, så er det jo kun naturligt, at man er ængstelig osv. Det er man jo også, når man skal starte nyt job, uddannelse etc. og dette er jo bare så mange gange større :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marianne,
      Jeg er glad for at det ikke er helt skørt sådan som jeg har det! Og jeg må indrømme, jeg også føler en vis ængstelse ved tanken om hvor meget maven når at vokse, de næste 3 måneder... Og du har så evig ret, det er jo fuldstændig normalt at være nervøs og spændt på noget som kommer til at ændre ens liv fuldstændigt op og ned!

      - Maj :D

      Slet
  3. hahaha... du er ikke alene. jeg kunne også have skrevet det indlæg. Det er både skønt og skræmmende på samme tid :-) Det er meget mærkeligt, og jeg trøster mig også ved at jeg vel vænner mig til det og bliver klar.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er SÅ rart at få bekræftiget at disse følelser er helt normale og ja, den følelse af at noget er skønt og skræmmende på en gang, er ret uvirkelig ;)

      Jeg følger ivrigt med i din blog, og hepper på at den lille prinsesse kommer ud i gid behold! Med al det arbejde i har lagt i det, så fortjener du alt det bedste!

      - Maj :D

      Slet
  4. Kære Maj,

    Smuk, smuk mave du har der :) Nyd den nu (stor eller ej ;) ) for man savner den faktisk næsten lidt når man kommer over på den anden side, haha. Der er ligesom ikke noget smukt i at gå og klappe en mave som deler udseende med en flad ballon... Gisp, hvor er det mærkeligt.
    Der er ingen tvivl om, at det er en skræmmende tanke at skulle være mor. Men jeg kan trøste dig med, at når først han er ude hos dig, så sker der et eller andet. :) Det er stadig skræmmende - ja, ikke for at gøre dig mere ængstelig, men hver dag er mere eller mindre skræmmende her i starten. Man kører på højtryk: Hvad var det for en lyd hun lavede? Har hun hele tiden haft den der knop på kinden? Nøs hun? Fryser hun? Er hun for varm? Hvorfor gør hun ditten og datten? ... Men trust me, kærligheden opvejer hver en ængstelig tanke og selvom man føler sig usikker, så løser det hele sig.
    Men for nu, så nyd din smukke mave :)
    Kh Ditte.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for de mange søde og trøstende ord - det er lige hvad jeg har brug for :)

      Der er SÅ mange der spørger mig om jeg er bange for at føde, og det er jeg på ingen måde, men jeg er skrækslagen for at fejle som mor! Og når først haletudse er ude, så er han jo vores for evigt, vores ansvar og det er sq ikke en smal sag...

      Igen kære Ditte, tusind tak! Det er rart at vide jeg ikke står alene på den front ;)

      - Maj :D

      Slet
    2. Du er så absolut ikke alene! Jeg er stadig ved at skide grønne elefanter når Klara skriger og det er ikke sjældent jeg kniber en tåre over at være bange for om jeg nu gør det rigtigt.
      Fødslen kan man jo et eller andet sted forholde sig til, for det er en engangs ting. Men du har helt ret, når de først er ude, så er det for livet og det vil aldrig blive som før - men kun bedre! ;)

      Sig til hvis du trænger til en snak en anden gang :)
      Kh Ditte.

      Slet
    3. Det kan godt være jeg kommer til at tage dig på ordet Ditte, jeg har jo også din mail adresse ;) Så dejligt at vide, at man ikke er helt abnorm med disse tanker...

      - Maj :D

      Slet
  5. Hehe, jeg mødtes med en af mine venner i dag, og hun skal også føde om ca. tre måneder. Hun mente, at der var laaang tid endnu :-D

    Jeg er sikker på, at du nok skal blive en god mor. Do not panic ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan godt følge hende i at der er lang tid til, men vi står også til ah skulle flytte midt i det hele og det gør jo immervæk at man føler at tiden render lidt fra os - men det skal nok gå det hele, det har det altid gjort :)

      Og TAK Piske, hvor er det sødt sagt! Det er rart at andre har tiltro til mine evner, når jeg ikke selv har ;)

      - Maj :D

      Slet
  6. Nøøj hvor er du fin :)
    Håber at jeg bliver bare halvt så pæn engang om 1000 år når det er aktuelt ;)

    Lise
    http://lisepasu.blogspot.com

    SvarSlet
    Svar
    1. Årh Lise - du er alt for sød!
      Jeg føler mig desværre ikke altid særlig pæn eller graciøs ;) men Manden er så sød at sige mig imod hver gang! Han er nu så rar...

      - Maj :D

      Slet