onsdag den 30. januar 2013

5 uger...

er nu fløjet forbi i min nyfundne rolle som mor - og sikke nogle uger!

Jeg har været fantastisk lykkelig - og helt urimeligt ulykkelig når jeg ikke har følt jeg har slået til og ikke kunne trøste min lille søn...

Jeg har grædt mange tårer både af grin og af afmagt...

Jeg har været træt - åh så træt - men også udhvilet når min fantastiske Mand har overtaget nattevagterne i weekenden så jeg har kunnet sove mere end 1½-2 timer af gangen...

Men det vigtigste af alt er at jeg elsker min familie så ufattelig højt, at alle bekymringer og al uskkerhed om jeg nu gør det godt nok glider i baggrunden, specielt når min søn kigger på mig med store øjne eller når Manden tager min hånd og ser ufattelig forelsket ud, selv når jeg ligner en hængt kat med sække under øjnene ;)

Bær over med mig, for der kommer en masse billeder af lille T, er jo ufattelig stolt af at have skabt noget så perfekt!

Sover åh så sødt hos mor...


Skærer ansigter når man bliver moslet lidt rundt med...


Næsten et smil...


Kyssemund - det kan man ikke stå for jo...


Et kæmpe gab når man er lige ved at vågne...


Tæt på at være vågen fordi man er sulten - og så er man ikke glad...



Han er en særdeles udtryksfuld ung mand - og jeg kan ikke vente til at han sender nogen rigtige smil, og ikke kun de trækninger der forekommer når han sover ;)


- Maj :D

8 kommentarer:

  1. Hvor ser han bare dejlig ud! Åh jeg kan næsten mærke mine æggestokke blafre når jeg ser sådan en lille ny :)

    Jeg kan stadig huske magtesløsheden og usikkerheden om man gjorde det godt nok som nybagt mor. Heldigvis går det over med tiden og med nr. 2 er det helt glemt :)

    SvarSlet
  2. Åh, jeg kan slet ikke stå for babyer, der gaber!

    Glæder mig til selv at opleve det hele, for jeg er også overbevist om, at stunderne fulde af kærlighed overskygger alt det knap så sjove :)

    SvarSlet
  3. Han er bare SÅ skøn og det er fuldt ud lovligt at vise MASSER af billeder♥ Og få barn forandrer virkelig ens liv utroligt meget og der er mange nye følelser der kommer frem i en. Og så vil jeg bare sige at jeg er imponeret over så meget du når at lave udover at passe ham. Imponerende madlavning af en nybagt mor!!!! Kæmpe knus til jer alle 3!

    SvarSlet
  4. Han er så dejlig, Maj. Kan virkelig god forstå, at du er meget stolt over ham. Jeg ser gerne masser flere billeder af ham <3

    Det er utroligt så meget man går igennem her i starten. Man er ude i alle ekstremer, både af total lykke, men også følelsen af ikke at gøre noget rigtigt. Jeg følte mig som en yoyo de første par måneder. Det gør jeg faktisk stadig nu og da, men kan nu (hvor hun snart fylder 5 måneder) virkelig mærke, at jeg har fundet mig til rette. Hendes signaler som jeg virkelig kæmpede med i starten, tyder jeg på 0,5 nu.

    Det er skidehårdt men det er det hele værd! Lækre unger <3

    SvarSlet
  5. Hvor ser han dejlig ud, Maj! Kan godt forstå, at du er vild af lykke over at have fået ham (:

    - Kit

    SvarSlet
  6. WOW, hvor er han da bare en lækker lille én :D Stort tillykke,,,,,

    SvarSlet
  7. Han er da også ekstremt nuttet på de billeder - sidder og smiler over de grimasser, han kan lave :-)

    SvarSlet
  8. Sikke nogle skønne billeder. Han er noget så dejlig og jeg må sige, at mit biologiske ur slår NOGET SÅ HURTIGT, hver gang du har lagt et billede ud på instagram. Han er en lækkerbisken!

    Kærligst Lea

    SvarSlet