Kan man andet end at blive forelsket?
Lyskasse som han bestemt ikke brød sig om!
Sutten var en god trøst... var ikke meget for det, da min mælk ikke var løbet til!
Hospitalsmad: Schnitzel med paprikasauce, rosmarinkartofler, grøntsager og blandet salat...
ikke det mest spændende mad, men heller ikke slemt!
Tristan og jeg blev installeret på Vuggen i 48 timer, som er gratis for mor og barn med fuld forplejning, men for farmand kostede det 280 kr. og det var uden mad... så den første overnatning tog jeg alene, da vi ikke mente at det var nødvendigt for ham at være der, men dagen efter havde jeg skiftet mening, og kunne mærke at jeg havde brug for at han var der hos mig, for i takt med at lysterapien hjalp på Tristans gulsot, jo mere frisk blev han, og reagerede stærkere på at skulle vækkes hver 3. time for at spise og derefter lægges tilbage i sin lyskasse.
Oven i alt det her med gulsot, løb jeg tør for råmælk inden min mælk løb til, så det betød at jeg skulle have lidt ekstra hjælp for at det kunne løbe til. Det endte med en ammeplan der hed sig, at Tristan skulle lægges til mit bryst hver 3. time, hvor vi lagde en sonde i en suttebrik, for at simulere at jeg havde mælk, og på den måde kunne hans sutteri ved mit bryst stimulere mælkeproduktionen, ikke nok med det, så skulle jeg efterfølgende prøve at malke ud i 15-30 min. for det ville give yderligere stimuli til mine bryster.
Tro mig, det var virkelig hårde 48 timer, hver 3. time skulle jeg vække Tristan, hvilket var svært, fordi han sov tungt, så det endte med at jeg måtte påbegynde denne fase ca. 10 min. før de 3 timer var gået, derefter brugte jeg ca. ½ time på at made ham, ca. 15-30 min på at putte ham/være sikker på han sov og til sidst ca.20 min på at malke ud... og dette scenarie skulle gentages hver 3. time, og det var ikke 3 timer fra han faldt i søvn, det var 3 timer fra hans madning blev påbegyndt, så I kan næsten regne ud hvor lidt sammenhængende søvn jeg fik i de 48 timer, jeg kunne ikke hænge sammen til sidst... ergo var det nødvendigt for mig at have Manden til at være der, så han kunne putte Tristan mens jeg malkede ud, og også hjælpe mig med sonden, så jeg ikke var så håbløst afhængig af den stakkels natsygeplejerske som havde hænderne fulde...!
Hvor ville jeg ønske at jeg kunne fortælle at ammeplanen virkede, men ak, efter ca. 1½ dag begyndte mine bryster at virke spændte, og det lykkedes mig at malke mælk ud, men ikke mere end godt 10 ml fra hvert bryst, og det var på ingen måde nok til at gøre den lille mand mæt, så da jeg forlod vuggen skulle jeg fortsætte med at lægge Tristan til mit bryst, lade ham få det brystmælk der var, gå over til erstatning og derefter malke ud - det var en god og overskuelig plan, hvis det ikke var for det faktum at min søn er ekstrem utålmodig og nægtede pure at tage mit bryst, da det gik alt for langsomt med at få mad og med flaske ryger det jo nærmest lige ned i halsen på ham... så efter 2 dage hvor jeg forsøgte at lægge ham til, og han nogle gange skreg og kæmpede så hårdt i mod at han slog sig selv ud og faldt i søvn, opgav jeg!
Jeg følte mig virkelig som en dårlig mor, en mor som ikke engang kunne finde ud af at producere nok mælk til sin søn, og det var en stor elefant at sluge, da jeg tog den endegyldige beslutning om at stoppe fuldstændigt med at lægge ham til, men jeg blev nød til at overbevise mig selv om at det vigtigste var jo at han fik mad, og det gjorde han ikke fra mit bryst - desværre!
Jeg synes til gengæld jeg gjorde alt i min magt for at få det til at lykkedes, men sådan skulle det ikke være, og indrømmet, jeg har grædt en del bitre tårer over det, men har forliget mig med situationen og ser nu på alle de positive sider, fremfor kun at fokusere på min følelse af at være en dårlig mor...
Glad og tilfreds med at være flaskebarn :)
- Maj :D
Sikke dog et lækkert flaskebarn B-)
SvarSletEr sikker på han er fuldt ud tilfreds, så længe han blot bliver bespist - man er vist kun en dårlig mor, hvis man nægter ham mad (;
Godt at høre, I har det godt alle tre :D
- Anne
Du har så evigt ret Anne, det var bare noget af en kæphest at sluge... og han spiser gladeligt sin modermælkserstatning, så han klager ikke, altså medmindre det går for langsomt ;)
Slet- Maj :D
Du er da overhovedet ikke en dårlig mor, Maj. Du gjorde alt hvad du kunne for at få amningen til at lykkes; og så kan man ikke gøre mere. Det vigtigste er jo, at lillemanden får mad og hud-til-hud-kontakt. Og ja - fokusér i stedet på det praktiske aspekt i det, blandt andet at din mand så kan hjælpe med at made - og en babysitter, når du er klar til en romantisk tur på restaurant med manden! Der er så mange børn, der ikke vil tage flaske - og så kan mor jo altså være noget mere 'stavnsbundet' i mange, mange måneder! Jeg vil helt klart også gerne amme - og det synes jeg også, man skal forsøge - men dit barn tager altså ikke skade af modermælkserstatning. jeg synes på nogle måder, der er gået hysteri i, at - netop som du skriver - hvis man ikke kan amme, føler man sig som en dårlig mor. Det er du altså ikke! Punktum.
SvarSletKh. Eva
Åh Eva - dine ord rammer helt plet, for jeg blev bare så OBS på alt det med at amme var så vigtigt for mit barn, at jeg nærmest hjernevaskede mig selv til at tro at det ville være det værste i verden, hvis Tristan ikke fik bryst, og det kan jeg jo godt se nu, at det er jo slet ikke sandt!
SletOg Manden og jeg hat talt rigtig meget om fordelene ved netop at have et flaskebarn, hvor skønt det er at han kan hjælpe og føle sig behjælpelig med Tristan, og på den måde føler jeg også at de bliver tættere knyttet, og det er jeg rigtig glad for! Ikke mindst det faktum at han aflaster mig sindsygt meget ved at tage nogle af nattevagterne og jeg kan få lidt mere end 2 timers sammenhængende søvn!
- Maj :D
Du er jo allerede den sejeste og bedste mor. Barnets behov for mad kom først, og som jeg læser det, prøvede du længe at få amningen op at stå. Du er for sej, og hvor må det have været hårdt at opgive amningen, men du valgte jo den rigtige løsning for din søn.
SvarSletJeg kender flere smukke, sunde og raske flaskebørn og med de forældre Tristan har, bliver han helt sikkert af dem.
Åh hvor er du sød, jeg fik jo helt en klump i halsen og tårer i øjnene da jeg læste din fantastiske kommentar! Specielt når man ikke helt føler sig så sej, men jeg prøver mit bedste og indtil videre ser det ud til at være godt nok :)
SletDet var en rigtig hård beslutning, og selvom det giver mere frihed, så vil jeg stadig kæmpe for at kunne amme igen næste gang, måske ikke helt så hårdt, men prøve det vil jeg!
Igen tak, at få så søde og fantastiske kommentarer på et ret personligt indlæg, det redder min dag!
- Maj :D
Om man kan amme eller ej, om ens øjne er blå eller brune - er nu engang ting, man ikke selv har haft indflydelse på. Jeg kendte én, der ikke ville have sine bryster "ødelagt", så derfor ville hun ikke amme, selvom hun havde masser af mælk. Og så var der hende, som ikke GAD spilde tiden med at sidde med sit lille barn, mens det fik flaske, men lagde barnet i sengen med flasken understøttet af en pude. Det vigtigste for barn og mor/far er de stunder, hvor de har fred og ro til at blive fortrolige med hinanden og lære hinandens lugt og signaler at kende. Omsorg og berøring er livsvigtige for et barn, så du er hverken dårlig eller forkert - du er en vidunderlig mor. Vil du hilse din mand og sige, at det er helt skørt, at man aldrig har talt/taler om "faderfølelse". Faderen har ikke båret barnet under sit hjerte og har ikke kunnet amme, men han kan give flaske og vise omsorg og kærlighed over for barnet, så han bliver lige så knyttet til barnet som moderen. Selvfølgelig er der noget, der hedder faderfølelse (ligesom der er noget, der hedder uvidenhed).
SvarSletHilsen fra én, der kunne amme - men det var jo ikke min egen fortjeneste, husk det!
Elsebeth
Kære Elsebeth!
SletTusind tak for de kloge og opmuntrende ord, og du har helt ret, det er helt uden for min kontrol det med amningen - og jeg er sikker på at min mand også føler sig tættere på Tristan ved at kunne dele "pligterne" med mig! Og jeg nyder at se mine mænner bonde med hinanden :)
- Maj :D
Kære Maj,
SvarSletHan er bare så lækker altså. :)
Sikke en start I fik. Klara havde også lidt forhøjede tal og var faktisk gul et godt stykke tid, men vi slap for lyset. Det er dog fantastisk at sådan noget findes og hvor har du bare kæmpet.
Og så er der amningen. Jeg har fornyligt selv skrevet lidt om det og kender de følelser du beskriver. Av for katten hvor er man bare følsom og man er villig til at kæmpe totalt uden grænser. Jeg holdt ud i 14 uger med masser af supplement med mme og jeg var dybt ulykkelig. Når jeg ser tilbage på det nu vil jeg ønske jeg havde haft din styrke til at tage en beslutning, der havde gavnet hele vores lille familie. Efter jeg droppede amningen er vi alle gladere. Du er så sej Maj :) Den bedste mor lille Tristan kunne vælge at flytte ind hos!
Kære Ditte,
SletHvis der er nogen der er sej, så er det dælme dig! Jeg vil ikke engang tænke tanken om hvordan jeg ville reagere hvis Tristan havde kolik :-O
I min optik er du en heltinde og en supermor!!!
- Maj :D
P.s. Tak for de altid søde og fantastiske kommentarer :-*
Sikke et forløb, I har været igennem. Det er dog godt at høre at det er endt lykkeligt.
SvarSletAmning har intet at gøre med at være en god mor. Det er det derimod at kunne indse at ens barn trives bedst ved at få flaske.
Hej Trine,
SletJa, det var en værre redelighed, og alting gik så stærkt at vi slet ikke lagde mærke til at jul og nytår var over os ;)
Og du har så evigt ret, det var bare så svært for mig at nå til den konklusion, fordi jeg hele tiden havde en rosenrød ide om at jeg jo selvfølgelig skulle amme, og havde slet ikke forventet andet... men nu ved jeg bedre til næste gang!
- Maj :D
Hvor er han fantastisk, kæmpe stort og lidt forsinket tillykke :)
SvarSletSå er det bare med at nyde det så meget man kan :)
Kæmpe knus Lise