fredag den 25. januar 2013

Pomelosalat med rejer...

Mums med mums på...

Jeg har længe haft lyst til at lave en pomelosalat, og jeg har også en opskrift fra Carsten Kyster - som jeg selvfølgelig ikke kunne finde, da alle mine kogebøger (stadig) er i flyttekasser, de skulle være pakket ud mellem jul og nytår - men som I ved, så skete der jo ligesom noget der krævede alt min energi ;)

Så jeg brugte hvad jeg havde i mit køleskab og fryser, og resultatet blev ret godt, og helt sikkert noget jeg vil lave igen!

Pomelosalat med rejer
4 pers. som forret eller
2 pers. som hovedret

Ingredienser:
Salaten
  • 1 stor honning pomelo
  • 2 forårsløg hakket fint
  • Kernerne fra ½ granatæble
  • 1 pakke tigerrejer
  • Peanuts
  • Frisk Mynte/Koriander
Dressing
  • Saften fra 1 lime
  • Saften fra1/4 appelsin
  • 1 spsk. fiskesauce
  • 1 spsk. risvineddike
  • 1 spsk. soja
  • 1 tsk. sesamolie
  • friskhakket chili efter smag
Tilberedning:
  1. Skræl pomeloen og befri kødet for alle de bitre hinder og del det i mundrette bidder og læg dem på et fad.
  2. Rør alle ingredienserne til dressingen sammen og læg til side indtil servering.
  3. Steg rejerne til de er sprøde og saftige - pas på med at give dem for meget, for ellers bliver de kedelige!
  4. Drys alle ingredienserne med rund hånd oven på pomeloen og server med dressingen.
Note: Hvis man ønsker lidt mere fylde i salaten kan man tilføje retten vermicelli nudler og flere rejer.
Steg evt. rejerne med revet ingefær og knust hvidløg og tilføj gerne ingefær til dressingen. Jeg var desværre løbet tør for ingefær, ellers var det røget med i dressingen!


Nemt og simpelt, mem sprængfyldt med smag!

Jeg kan helt sikkert anbefale denne ret, og den er også temmelig fedtfattig, fyldt med c-vitaminer og der er mulighed for at variere den med andre former for proteiner som fx hakket oksekød. Jeg skal helt sikkert eksperimentere lidt mere med den!

- Maj :D

4 kommentarer:

  1. Yum! Det ser bare sindssygt lækkert ud!

    - Kit

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh tak Kit :) det smagte også virkelig godt!

      - Maj :D

      Slet
  2. Lækre ingredienser! Rejer er ikke kosher så det er ikke mange steder de kan købes men mon ikke lidt kylling ville være godt. ELsker Pomelo de er også sådan et godt tidsfordriv ;-) Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh for pokker! Men jeg tror helt sikkert noget lækkert marineret kylling ville gøre sig rigtig godt i denne ret.

      Hvor er det sjovt du siger det, for mig er halvdelen af fornøjelsen ved at spise pomelo det at pille den - ha ha ha...

      - Maj :D

      Slet