søndag den 6. februar 2011

Ovnstegte lammeskanker...

I fredags var jeg så heldig at Manden lavede mad til mig, og sikke en mad han fik kreeret! Manden laver normalt aldrig mad, men her på det sidste har han følt sig lidt inspireret, og har tilbudt at lave mad til mig, og han skal igen næste lørdag - glæder mig til at se hvad han finder på dér :D

Manden havde fundet opskriften på denne lækre ret hos Jamie Oliver "Jamies Kogebog - Sådan bliver du en bedre kok". Kødet blev så mørt at de bare faldt af benene, og det havde den mest delikate duft og smag - i det hele taget, så skal den her ret prøves!

Sådan blev min mad serveret, i en lille pakke som man selv skal åbne!


Når man så åbner pakken, vælter der en fantastisk liflig duft ud - en blandning
af lam, hvidløg og rosmarin - Y U M!


Min meget velsmagende tallerken, og nøj hvor smagte det bare fantastisk!!


Til dessert stod den på frugtsalat med creme fraiche blandet med vanillesukker.



Ovnstegte lammeskanker
4 personer

Ingredienser:

Kryddersmør
  • 6 stilke rosmarin
  • 150 g koldt smør
  • 15 friske salvieblade
  • 2 stilke nippet timian
  • Salt og friskkværnet peber
Skankepakkerne
  • 4 lammeskanker
  • 12 fed hvidløg
  • 4 gulerødder skåret i tynde skiver
  • 2 løg skåret i tynde skiver
  • 2 porrer skåret i tynde skiver
  • Olivenolie
  • 2 glas hvidvin
Tilberedning:
  1. Forvarm ovnen til 200 grader, og starte derefter på kryddersmørret: Rib de nåleagtige blade af 2 af rosmarinstilkenen og blend dem sammen med smørret og størstedelen af salvie- og timianbladene; smag smørret til med salt og peber.
  2. Stil lammeskankerne på et skærebræt, med benet stikkende opad, og stik en skarp og spids kniv ind mellem benet og kødet og snit en lille lomme, der skal være så stor, at man kan stikke en finger ned i den. Fordel kryddersmørret i lommerne, og skulle der være lidt tilbage, kan du gnide resten af smørret ind i skankerne.
  3. Riv 4 ca. 60 cm. lange stykker stanniol af, og fold dem sammen på midten, så du har 4 kvadrater på ca. 30X30. Fordel hvidløg og de skårne grøntsager på de 4 kvadrater, idet der laves en lille dynge på hver kvadrat.
  4. Gnid lammeskankerne med olivenolie, salt og peber, hvis de ikke er blevet gnedet med det resterende smør, og læg en skank oven på hver dynge.
  5. Læg en stilk rosmarin og et par salvieblade ved, og træk forsigtigt stanniolhjørnerne på omkring hver skank. Hæld et skvæt vin ned i hver pakke og klem stanniolen sammen omkring benet; riv evt. overskydende stanniol af.
  6. Stil de 4 lammeskanker med benene opad i en bradepande og sæt bradepanden i ovnen i 2½ time, til kødet er supermørt.
  7. Sæt pakkerne på bordet, så folk selv kan åbne dem. Server evt. med bagt kartoffel, kartoffelmos eller prøv at snitte tynde skiver kartoffel og læg i pakkerne, så kan det næsten ikke blive nemmere og lækrere mad!
Velbekommen!

- Maj

Ingen kommentarer:

Send en kommentar