torsdag den 31. marts 2011

Oksefilet med peberfrugt og black bean sauce...

I dag var den første normale undervisningsdag siden vi fik afleveret vores semester opgave, så det var helt dejligt at sidde og diskutere erstatning og culpa - ja, det er ind i mellem nogle mærkelige fornøjelser jeg har. Morgenen startede enddog aktivt, jeg havde lokket 2 af mine studieveninder ud af morgenfjerene og fik dem sparket med ud til Stram Op - nøj hvor er det et fedt kick om morgenen, jeg var høj på endorfiner resten af dagen :)

De næste mange dage, bliver der nok en anelse stille her, for jeg skal på arbejde hele weekenden, da vi har en stand ude i Designer Bazaaren i Odense Congress Center, samt åbent i Magasin. Så det betyder at vi alle skal arbejde fredag til søndag - gode penge, men jeg er nok træt på søndag!
Mandag drager jeg til Sjælland, Aveøre samt indre KBH da jeg i forbindelse med skolen, skal på besøg hos Zentropa, Disney, Trust Nordisk og Electric Park - glæder mig rigtig meget. Vi skal overnatte i KBH, da vi skal på 2 yderligere besøg tirsdag, Grand Biograf og UIP.

Nok om det, her kommer aftensmaden, som atter er en opskrift fra WW (vægtvogterne):


Aftenens tallerken - virkelig lækkert!

Oksefilet med peberfrugt og black bean sauce
2 personer

Ingredienser:
  • 2 tsk.olie
  • 250 g. magert oksefilet i strimler
  • 2 små løg, skåret i tynde skiver
  • 1½ peberfrugt, udkernet og i tern
  • 200 g. champignon, i skiver
  • ½ broccoli i små buketter
  • 1 fed hvidløg, revet/knust/presset
  • Ingefær, revet
  • 1 rød chili (udkernet efter smag), skåret i skiver
  • 1 dl. black bean
Tilberedning:
  1. Varm olien op i en wok eller stor teflon stegepande til det er rygende.
  2. Steg kødet i flere omgange og læg det på en tallerken og hold det varmt.
  3. Steg grøntsagerne i et par minutter, til de er møre, men stadig har bid.
  4. Tilsæt de øvrige ingredienser, undtagen black bean saucen, og steg i yderligere 1 minuts tid.
  5. Hæld black bean saucen og 2 spsk. vand i, sammen med kødet og varm retten igennem.
Drys evt. med sesamfrø inden servering.

Jeg spiste retten som den var, da jeg er ved at skære en smule ned på mit kulhydrat forbrug, men ellers vil nudler eller stegte ris smage glimrende til. Dog vil jeg slå et slag for, at den smager skønt som den er :)

Velbekommen!

- Maj :)

5 kommentarer:

  1. Nøj, hvor ser det lækkert ud! Det må vi prøve herhjemme. Det passer også rigtig fint til vores lchf projekt :)

    SvarSlet
  2. Jeg tænkte faktisk på dig da jeg lavede indlægget, at det var lige noget for dig og Johan! Den smager hvertfald super skønt! Hvis du ikke kan få Black Bean sauce, så kan du marinere kødet i noget teriyaki eller soja blandet med noget citron, hvidløget, chilien og ingefæren, og så hælde resten af marinaden i retten til sidst, det smager mindst lige så godt :) :)

    - Maj :D

    SvarSlet
  3. Hold da op, hvor ser det godt ud :-)

    God tur til Kbh. - og pas nu på ikke at arbejde alt for hårdt...

    Mange hilsner
    Birthe

    SvarSlet
  4. Årh Tak Birthe :) Du er altid så sød!

    Det smagte også virkelig godt, det bliver ikke sidste gang at jeg laver det!

    Det med at arbejde for meget, det er vidst for sent ;) Men så er det godt at det jeg laver, er noget jeg rigtig godt kan lide! Det er jo alfa omega for om man magter at lægge så mange kræfter i det!

    Rigtig God weekend Birthe!

    - Maj :)

    SvarSlet
  5. Mmmm det ser lækkert ud :D

    SvarSlet