Jeg er virkelig, virkelig ked af det idag, ikke bare på den der "øv hvor er verden uretfærdig", men på den der "mine øjne er røde og puffede af gråd" ked af det!
Hvorfor er jeg så ked af det? Fordi jeg ved et uheld slog mit marsvin ihjel i dag - Manden har trøstet og trøstet mig hele dagen og sagt at det ikke var min skyld, men jeg er sikker på at det er, og jeg føler mig elendig!
Den korte historie er at Pelle blev opreret i torsdags, da hans tænder voksede skævt og han ikke kunne spise, så det stakkels kræ var blevet tynd og havde ondt!
Lægen lovede dog at han ville få det godt igen efter operationen, men han var lige så sløv som før, og spiste stadig ikke, så vi fik noget vi skulle fodre ham med, men han ville ikke have det :( Så jeg forsøgte og forsøgte, men det viste sig, at Pelle var så afkræftet til at han ikke kunne sluge det ordentlig, så det endte på tragisk vis her til morgen, ved at han blev kvalt i den mad som skulle give ham hans kræfter tilbage!
Hans lille krop kæmpede krampagtigt, og jeg gik så vidt at give ham mund til mund, men det var forgæves, jeg sad med mit elskede kæledyr i hånden, da hans krop gav op, blev slap og han gled væk fra mig!
Nu sidder jeg bare og hader mig selv, og synes ikke at noget godt bør komme min vej, når jeg er en morder! Der kommer ikke så mange indlæg de næste par dage, jeg skal lige komme mig - for nogen virker det dramatisk at jeg tager sådan på vej over et marsvin, men han var MIT kæledyr, han var tam og kendte mig, han var sød og kærlig og jeg har lov til at begræde det faktum, at jeg har taget et liv...
- Maj
Det er jeg rigtig ked af at høre! Jeg vil helt bestemt også sige at det ikke er din skyld, selvom det nok desværre ikke hjælper lige nu.
SvarSletDu gjorde alt hvad du kunne!
Kæledyr er ikke bare et dyr, men en vigtig del af vores liv. Jeg har selv mistet en kat som jeg havde fra jeg var 6-20 år. Jeg var ude og rejse i 3 mdr. Da det skete, og fik aldrig sagt farvel. Jeg hader stadig mig selv for det!
Du har helt lov til at være i sorg.
Jeg gratulere og sender dig utallige tanker.
Mvh. Sofie
Åh Maj, det er jeg ked af, men det er bestemt ikke din skyld!
SvarSletNår Pelle ikke engang selv kunne spise sin mad og var så svag, så var der nok ikke meget liv tilbage i det lille væsen, så uanset hvad tvivler jeg på at du har kunne gøre noget som helst for at redde ham.
Nogen dyr kan bar ikke holde til narkose, slet ikke de små.
Tænk i stedet på, at du har været en god og samvittighedsfuld kæledyrsejer!
Kære søde Maj,
SvarSletFørst og fremmest hvor er jeg ked af at høre, at du har mistet din lille Pelle. Jeg synes det er 100% forståeligt, at du er ked af det. Kæledyr er aldrig "bare" kæledyr; de betyder så utrolig meget for os og det er ligemeget om det er vandrende pinde eller hunde. Vi elsker dem, passer dem og vil dem alt det bedste i verden.
Jeg tror man som kæledyrsejer ofte tager skylden på sig for deres død, men du gjorde alt du kunne for at han skulle blive bedre. Så jeg vil på ingen måde sige, at det var din skyld. Søde Maj, sender dig mange tanker.
Knus fra Ditte.
:( jeg kan godt forstå du er ked af det og det er virkelig hårdt! Jeg har altid haft kæledyr, store som små, og man knytter rigtig meget til dem. Det var også en frygtelig oplevelse for dig :( Jeg håber du kommer ovenpå lidt efter lidt, selvom det tager tid :)
SvarSletÅrrh, hvor er det trist at høre. Jeg nåede at have 3 marsvin (plus avlede unger) da jeg var ung - øh, yngre! - og nr. 2 fik lungebetændelse og døede af det. Hvorfor? Fordi jeg midt om vinteren havde haft åbent vindue i flere timer med frostvejr udenfor - eller ihvertfald tæt på minusgrader. SÅ følte jeg mig godt nok også som en morder, simpelthen en ren ubetænksomhedsmorder og egoist! Jeg tudede hele aftenen, og følte mig som verdens ondeste menneske. Vores nabo var dyrlæge og gav dyret en sprøjte, men nej, indenfor en halv time var det lille kræ bare væk, sjælen var slukket og hun var helt stiv. (Men en lille sidebemærkning: Idag kan jeg godt smile lidt - det lyder altså sjovt, når et marsvin nyser...selvom det var min skyld hun gjorde)
SvarSletEj det er jeg da ked af at høre. Du har al ret til at bruge nogle dage til at komme dig, men synes bestemt heller ikke du skal bebrejde dig selv.
SvarSletHåber du får det bedre!
Hej kære Maj ..
SvarSletIdag da jeg læste dit indlæg, var det ikke med det sædvanlige smil, desværre.. Hvor er jeg ked af det på dine vegne, og håber ikke du er helt opløst..
Man kommer virkelig til at holde af de kære små dyr, og jeg synes bestemt ikke det er fjollet "bare fordi det er et marsvin", for det er ikke bare et marsvin for dig, søde Maj! Jeg forstå fuld ud at du er sønder knust, og hold du bare pause på bloggen.. Håber du kan finde lidt ro de nærmeste dag..
Og du gjorde alt hvad du kunne for ham, husk at du tog ham til dyrelæge, for at få tjekket tænderne, det er der jo mange der desværre ikke for gjort! Du har gjort lige efter bogen, som man skal. Men nogle gange ender det bare slet ikke, som man vil ha' ønsket det :(
Tanker fra Anne ...
oh my goodness girl this makes me really sad. for the guinea pig and for you. i know you did all you can to save him...so please don't believe it is your fault. i hope you can keep strong and keep your head up. <3
SvarSletAllersødeste Maj - Det er jeg virkelig ked af at høre. Kæledyr bliver virkelig en del af familien, så forstår godt hvorfor, du er så trist! Men jeg synes virkelig også, det er trist at du bebrejder dig selv.. Jeg ved godt at mine ord ikke gør en forskel på den følelse du har. MEN det var ikke sin skyld!
SvarSletJeg håber du snart er tilbage og at du ikke er for hård ved dig selv..
Jeg sender knus og tanker i din retning!