fredag den 8. april 2011

Friske forårsruller og kyllinge satay...

Nu står weekenden for døren - hvor er det dejligt! Jeg skal dog lige på arbejde i morgen, men da jeg nu elsker mit arbejde, ser jeg det slet ikke som en byrde :) Desuden har Manden inviteret mig ud at spise i morgen, samt en tur i biffen - det bliver jo bare så skønt!

I aften har jeg lavet friske forårsruller:

Friske forårsruller med rejer og marineret svinekød.
Der var en peanut dip og en sojadip.

Hvordan jeg har lavet mine forårsruller kan du se her, det er en af mine yndlingsspise, da man kan putte det i man har lyst til og det smager jo fremragende - helt sikkert værd at bøvle lidt med!

Jeg havde for noget tid siden købt noget satay mix, hvor der var en marinade og en dip (peanutdippen der kan ses ovenfor), det eneste man skulle, var at blande det med kokosmælk.

Kyllinge satay, marinaden smagte ikke rigtig af noget,
mest af lidt kokosmælk - så det gider jeg ikke købe igen...


Aftenens tallerken :)

Peanutdippen der hørte med i pakken, skulle varmes i en gryde sammen med kokosmælk, og simre i 15 min. men den blev meget tynd og smagte ikke af særlig meget, så jeg endte med at smide en skefuld peanutbutter i samt lidt chilisauce for at give den lidt bid - den var en anelse kønsløs... Så igen, nu er det prøvet og nu behøver jeg ikke bruge penge på det igen :)

Men alt i alt en lækker aftensmad og vi har lige lidt rester til frokost i morgen - skønt!

Rigtig god weekend derude :D

- Maj :)

7 kommentarer:

  1. Uhmm, de forårsruller ser altså SKØNNE ud - ELSKER vietnamesiske forårsruller :-)

    Mange hilsner
    Birthe

    SvarSlet
  2. Og de smagte også helt fantastisk ;) ;) Det er hvertfald noget jeg aldrig bliver træt af - de er så friske og lækre!

    - Maj :)

    SvarSlet
  3. Mmh de ruller ser altså lækre ud! Har selv tænkt på at lave dem, men skal lige til Aalborg for at købe rispapiret så :)
    Og kyllinge-satay er vildt lækkert, fik det i London i vinters og jeg drømmer stadig tilbage til den restaurant..

    Rigtig god weekend Maj! :)
    Og stort tillykke til din 15. stjerne, du er så sej!

    SvarSlet
  4. Mums, ser bare så lækkert ud, Maj! :) Rigtig god weekend til dig også :)

    SvarSlet
  5. Hej Anne :)
    Skynd dig til Aalborg og køb rispapir - for de er bare så skønne de ruller, jeg må indrømme at jeg laver dem rigtig ofte! Og satay spyd er også super lækre - hjemme ved os er al kød på en pind et hit - ha ha ha...
    Og tak for de pæne ord - det varmer på en skøn søndag :D :D

    - Maj

    SvarSlet
  6. Tak Ditte :) De smagte også virkelig skønt, let og lækkert :D

    - Maj

    SvarSlet
  7. Ser lækkert ud - bliver rispapiret sprødt, eller hvilken konsistens har det når de er færdiglavet? :)

    Line

    SvarSlet