søndag den 3. april 2011

Tortillalasagne med marineret blomkålssalat...

Puha, det har værete en hård weekend, men nu er den ved at lakke mod enden, og jeg må indrømme, jeg er meget træt!

Dog er der altid tid til at lave mad :)

Aftenens tallerken, som var et hit :)


Sådan så den lækre tortillalasagne ud...

Tortillalasagne
2 (sultne) personer

Ingredienser:
  • 4 tortillabrød af 40 g.
  • 300 g. hakket oksekød 3-6 %
  • 2 peberfrugter
  • 200 g. champignon
  • 1 løg
  • 1 tsk. olie
  • 1 spsk. hvedemel
  • 1 dl. mælk
  • 35 g. revet ost, max 17%
  • 1 pose tacokrydderi
  • 2 dl. tacosauce
Tilberedning:
  1. Skær peberfrugt og løg i tern.
  2. Del champignonerne i kvarte og brun kødet og grøntsagerne i olien.
  3. Tilsæt tacokrydderi, tacosauce og mælk
  4. Lad det koge et par minutter.
  5. Læg tortilla og kødblandning lagvist i et fad eller som jeg i en springform og drys med ost.
  6. Gratiner i ovnen ved 200 graderr i ca. 20 min.


Marineret blomkålssalat

Marineret blomkålssalat
2-3 personer

Ingredienser:
Salat:
  • 1 stort blomkålshovede
  • 1 rødløg
  • 2 forårsløg
  • evt. blandet salat
Marinade:
  • 1 spsk. olivenolie
  • 1 spsk. hvid balsamico
  • 2 spsk. vand
  • 1 tsk. rårørsukker
  • 6 blade frisk basilikum
  • salt og peber
Tilberedning:
  1. Alle ingredienserne til marinaden mixes i en skål, rør i marinaden til alt sukkeret er opløst.
  2. Del blomkålen i smu mundrette buketter, skær rødløget i tynde skiver og forårsløg i tynde skrå strimler. Bland det herefter i en stor skål.
  3. Hæld marinaden over salaten og lad det marinere i køleskabet, indtil servering.
  4. Lige inden servering, blandes salatbladene med blomkålen. Hvis de blandes før, bliver salaten våd og kedelig!
Jeg havde ikke mere salat, da vi havde fodret Rovdyret med det sidste ;)

I morgen hører i ikke fra mig, der drager jeg jo afsted til KBH og kommer først hjem igen tirsdag aften - jeg glæder mig, men glæder mig måske mere til en fridag på onsdag, hvor jeg hverken skal i skole eller på arbejde - OH the joy!
´
Velbekommen!

- Maj :)

3 kommentarer:

  1. Ser rigtig lækkert ud, Maj! :) Hav en god tur til København - det bliver sikkert rigtigt spændende.

    Kh Ditte.

    SvarSlet
  2. Jeg burde vide bedre end at gå ind på din blog på denne tid af dagen!!! Selvom jeg er så mæt så jeg knap kan rokke med ørerne, så bliver jeg altså stadig sulten af at se på dine billeder :-)

    Det skal da helt klart laves.....

    Mange hilsner
    Birthe

    SvarSlet
  3. Ditte: Åh ja, det var en spændende tur til KBH, både på den gode og den ikke så gode måde, men det kommer der mere om i morgen!

    Birthe: Årh Tak for de flotte roser :D Det var også en ret der blev velmodtaget herhjemme af Manden, han lagde ikke engang mærke til alle grøntsagerne som han normalt ikke er så glade for!

    - Maj :D

    SvarSlet