Aubergine skiver drysset med salt...
Start med at skære 1½ auberginer i skiver og drys med salt udover dem, så alle bitterstofferne bliver trukket ud.
1 grøn og 1 gul peberfrugt samt 200 g. champignon
Skær alle grøntsagerne i tern og skiver, eller som man har lyst, og brun dem i en gryde sammen med et løg i tern og knust hvidløg.
Tilsæt 1 ds. hakkede tomater, 1 dl. vand og 1 dl. mælk. og lad det simre ved svag varme. Krydr med salt, peber, oregano og sukker.
Et stort bæger hytteost med persille, basilikum og purløg
Istedet for bechamel sauce lavede jeg denne hytteostblandning af et stort bæger hytteost 1,5% og de krydderurter jeg lige havde ved hånden, samt salt og peber.
Første lag
Smør et fad med olie og start med noget tomat/grøntsagssauce og læg et lag laks over, som er skåret tyndt.
Andet lag
Skyl en god omgang spinat og læg det som et lag over laksen og krydr med salt og peber. Grill imens de udvandede aubergine skiver på en grillpande.
Tredje lag
Læg de grillede aubergineskiver oven på spinaten og start forfra med lagene.
Fjerde lag
Slut lagene af med hytteostblandningen og noget revet ost. Bag det i 30 - 40 min ved 200 grader.
Færdig - muums...
Jeg glemte at putte osten på, så derfor ser den lidt lys ud - for den fik kun 6 minutter i ovnen ;D
Lækker sprød sommersalat
Til lasagnen skulle der også en lille salat til, det blev en helt enkel grøn salat med radisser, sukkerærter, vindruer, feta og avocado.
Aftenens tallerken :)
Jeg synes aftensmaden blev et hit og Manden spiste da også sin del med velbehag :)
En anden gang tror jeg måske at jeg vil bruge kylling istedet for laks... men det er smag og behag!
- Maj :)
Hvor ser det lækkert ud!! Jeg tror da nok lige at den ryger ind i madplanen :-D
SvarSletMange hilsner
Birthe
Hold da op det ser lækkert ud. Det skal prøves.
SvarSletHej Piger :)
SvarSletDet smagte også rigtig godt - så kast jer endelig over det :D
- Maj :)