Lad mig sige det som det er, jeg er en pige med stort P - jeg elsker "chick-lit" litteratur, har fx alle bøgerne som Sophie Kinsella har skrevet (hvertfald under det synonym) og mange af Marian Keyes' bøger.
Den seneste jeg købte, var "This Charming Man", og det er altså en relativ tyk bog på 900 sider, som jo ikke er skrevet i det sværeste sprog, så derfor tog det heller ikke så lang tid at tygge mig igennem den. Marian Keyes herhjemme er nok mest kendt for "Sushi for begyndere", som er en rigtig god bog, men den er slet ikke i samme kaliber som denne (synes jeg).
Marian Keyes' bøger svinger meget i graden af hvor lette i tonen de er, nogle er meget søde og hyggelige, mens de fleste af dem har nogle hårde temaer som:
- Selvmord
- Alkoholisme
- Misbrug
- Vold
- Depression
***** A D V A R S E L ******
Jeg går i dybden med bogen, og det kan måske for mange synes lidt for meget, så hvis I ikke vil vide for meget, så skal I ikke læse videre!
***************************************************************************************
Historien er bygget op således, at hver af de 3 kvinder har et kapitel som bliver beskrevet ud fra deres synspunkt:
Det første kapitel starter med LOLA, hun er en irsk stylist som bor i Dublin og har haft et længerevarende forhold til Paddy, og er stadig hans kæreste, i det det bliver offentliggjort at han skal giftes - med en anden! Lola tager ikke nyheden særlig graciøst, og hungrer efter at få Paddy tilbage. Derfor gør hun alle de klassiske fejltrin, såsom at forfølge ham, ringe til ham op til flere gange om dagen og ikke mindst barrikadere sig foran hans lejlighed, og i desperation ringe efter sin veninde, så at hun kan komme med suppe og en sovepose!
Hendes velmenende venner tvinger hende til at tage væk fra Dublin, og midelertidig flytte til den lille Knockavoy, så at hun kan komme sig over Paddy. I Knockavoy møder Lola mange skøve eksistenser, som hun snart bliver venner med, og som hun kommer til at holde af - og mon ikke også hun finder kærligheden igen?
I det næste kapitel møder vi GRACE, Grace er journalist og bor sammen med Damien som hun har kendt i 10 år. De har et dybfølt og meget loyalt forhold. De er ikke et par der sidder og holder hinanden i hånden og stirrer dybt ind i hinandens øjne og fortæller hvor højt de elsker den anden... Men ikke desto mindre er der store følelser mellem dem og dybere forståelse.
Grace's forhold til Paddy er den, at hun har kendt ham siden hun var teenager, hendes tvillingesøster, Marnie, havde et lidenskabeligt forhold til Paddy, da hun var 17 - 20 år.
Grace har været dybt forelsket i Paddy inden han blev kærester med Marnie, og da han dukker op i hendes liv igen, har hun svært ved ikke at falde for fristelsen - spørgsmålet er om Grace kan holde sig fra Paddy og modstå hans charme og karisma.
Grace bliver involveret i Dee Rossini, som er leder af partiet NewIreland, som Paddy også er en del af, og som den person Grace er, kommer hun på sporet af noget lyssky, og sætter alt ind på at løse gåden, til trods for at det ville risikere hendes forhold til hendes søster, samt at hun skal se nogle af sine egne dæmoner i øjnene!
I tredje kapitel møder vi MARNIE, hun er Graces tvillingesøster, og møder Paddy gennem Grace, og det er kærlighed ved første blik for dem, og de bliver uadskillige fra det øjeblik af, og har et hedt og passioneret forhold i 3 år, der er gennemsyret af jalousi, lidenskab og skænderier/genforeninger.
Det tærer på begge parter at være i et forhold der æder dem op indefra, og da Paddy er færdig med skolen og skal videre med sin fremtid, dropper han Marnie. Dette bliver et vendepunkt for den skrøbelige Marnie, som ikke tror at hun kan komme videre med sit liv, som føler smerte så dybt, at det aldrig forsvinder.
Marnie bærer rundt på Paddy og det minde hun har om deres lidenskabelige kærlighed, til trods for at hun er gift og har to smukke piger. Marnie har overbevist sig selv om at deres kærlighed er af den slags der trandencerer sig over tid og sted, men i slutningen af bogen brister hendes bobbel, da hun finder ud af, at deres forhold, for Paddy, var et af mange.
Marnie er en ekstrem kompleks person, hun arbejdede som ejendomsmægler inden hun blev fuldtidsmor, hun blev dog nød til at starte igen, da hendes mand ikke fik den bonus som ´han plejede, og dermed ikke kunne undvære den lønseddel Marnie hentede hjem.
Marnie har siden sine ungdomsår været meget selvmordspræget, og kan ikke indfinde sig med at være hende, og den smerte livet påfører hende er alt for meget, så meget, at hun begynder at drikke - rigtig meget!
Marnie vil ikke indse at hun er en alkoholiker, lige meget hvor meget hendes omgivelser prøver på at hjælpe hende og overbevise hende om, at hun har et problem: Hendes mand Nick, hendes chef Guy, hendes søster Grace og ikke mindst en hun møder gennem de tvungne AA møder hun kommer til.
Marnie er overbevist om, og overbeviser sig selv om, at hun sagtens kan stoppe med at drikke, og at det ikke er det der styrer hende, men hende der styrer det.
Den 4 person man "hører" er Alicia, men det er kun 2 kapitler det gør sig gældende, mens de andre skifter kapitler hele bogen igennem.
Alicia er den kvinde der skal giftes med Paddy, og hun har kendt ham i mange år, ligeså længe som Marnie og Grace, og ventet på ham i ditto år.
Tonen og skrivestilen er meget forskellig alt efter hvem man følger. Hos LOLA er tonen let, og til tider lidt barnlig, og der bliver skrevet i 1 person ental, og man følger med i hele hendes følelsesregister og tankegang. Lolas kapitler, for mig, var de sjoveste og mest letlæselige, jeg grinte højt og meget til tider, og til andre tider var det helt igennem hjerteskærende og læse om Lola og hendes oplevelser med Paddy.
GRACE's tone er alvorlig, tænksom og logisk, og den afspejler Grace virkelig godt, man får en god fornemmelse af hvem hun er, og det fangede mig øjeblikkeligt, og fik mig til at ønske at vide mere om hende.
MARNIE var den jeg brød mig mindst om at læse, hendes tone er meget dyster, rodet, og rummer en så ubeskrivelig smerte, at den rammer en med en sådan kraft, så man ikke magter at læse om den, for man føler den næsten.
Men jeg er glad for at jeg gav mig tid til at føle med Marnie, for hendes smerte blev beskrevet med en sådan en empati, at hendes tankestreger giver mening, fordi de giver mening for Marnie, og mange af de tanker og neuroser hun rummer, er det der fremgår hos så mange misbrugere.
I løbet af bogen bliver det afsløret hvilket forhold disse kvinder havde til Paddy De Courcy, og hvilken slags mand han er, og mon ikke at han får hvad han har fortjent.
"This Charming Man" er en gribende bog, som tager mange alvorlige emner op, og som får en til at fundere over livet, menneksers reaktionsmønstre og den menneskelige psyke. Så nej, den hører ikke til den almindelige stamme af letlæselig tøsebøger, og det er ikke helt den slags feel-good bog jeg vil anbefale, hvis man regner med, at man til sidst vil lukke for bogen med et tilfredstillende suk og lukke øjnene og man stille tænker "Gid det var mig" - for det ønsker man ikke - ikke rigtigt!
Jeg vil helt sikkert anbefale den, og læs den helst på originalsproget, da Marian Keyes har en skøn skrivestil som fanger en, og man får alle de små finurligheder med, som tit kan blive "lost in translation" :) :)
L Æ S D E N !
- Maj
Jeg er også fuldstændig vild med Marian Keyes og har hele hendes samling af fantastiske bøger. Den her er mellem mine favoritter. Synes den er så fedt skrevet. :)
SvarSletJeg blev helt blæst væk af den! Hendes skrivestil appelerer bare helt til mig, og efter at have læst denne, M Å jeg bare eje de andre!
SvarSletSynes også det er fedt, at hun ikke er udelukkende sødsuppe, og at der bliver taget nogel "farlige" emner op :)
- Maj