tirsdag den 25. januar 2011

Running Sushi i Odense...

Puha hvor er jeg bare mæt - det er altid eftervirkningen af "buffet" for mit vedkommende, kan ikke styre mig ;)

Min søde veninde og jeg havde sat hinanden i stævne i dag, for nu skulle der prøves Running Sushi i Odense!
Man kan finde restauranten her. Vi har begge været derinde før, og prøvet deres ordinære buffet, som jeg bestemt ikke kan anbefale, de få gange vi har været der, har maden ikke været særlig god, og jeg har altid fået en ekstra ting med hjem: dårlig mave.... Føj!

Så det var da med en vis portion skepsis at vi tog afsted, men vi havde begge hørt gode ting om netop sushien, så det skulle altså prøves!

Running sushi foregår på den måde, at der er to forskellige bælter der kører, et med lune retter som er øverst, og et med sushi og tilbehør som kører nederst.

Ja, min venindes arm kom lige i vejen ;D Men man kan da få
en ide om konceptet ;)


Tangsalat, Uramaki med agurk, avocado og dybstegt reje og
lune peanuts.


Uramaki med agurk og surimi og and i hoisin sauce


Kylling i sur/sød sauce, indbagte tigerrejer og delikate forårsruller i rispapir

Billederne viser kun en brøkdel af det vi fik spist, vi fik spist mange ruller, og der lidt forskellige uramaki at vælge imellem, lidt hosomaki og en enkelt futomaki, af nigiri var der laks, tun og rejer. På sushi båndet var der også wakame tangsalat, det elsker min veninde og jeg bare, så det fik vi også spist meget af, der var også edamame bønner og vindruer.

På det varme bånd var der udover det viste også nogle grøntsager i noget sovs, tigerrejer i bbq sauce, stegte nudler, oksekød og så kan jeg ikke huske mere...
Forårsrullerne var virkelig lækre, havde en fin smag og var fyldte med svinekød og glasnudler. Tigerrejerne var også super gode, men dem spiste vi ikke så mange af!

Alt i alt var det en god oplevelse, vi fik rigeligt mad til en rimelig pris, og jeg vil helt sikkert komme tilbage og spise der igen. Det negative er, at udvalget ikke var så stort på sushi båndet, og smagsudtrykkene var meget de samme. Jeg savnede lidt at der var mere forskel på uramakierne, men det var på ingen måde dårligt. Det udvalg der var, ville passe til alle ganer, specielt sarte ganer - og det er måske det der er pointen?!

De varme retter var i og for sig også okay, men jeg var ikke vanvittigt imponeret, det som var allerbedst, var helt sikkert rullerne og tigerrejerne. Det som var galt med de varme retter, er at de smagte som man er vant til fra en eller anden kina-biks, der er ikke rigtig nogen fryd for ens gane!

Det var en sjov oplevelse, men skulle jeg virkelig forkæle mig selv med virkelig lækkert kvali sushi, er Bar' Sushi stadig favoritten. Jeg synes dog at folk skal tage ud og prøve det, det er en anderledes måde at spise sushi - eller bare generelt mad på.

- Maj

Ingen kommentarer:

Send en kommentar