tirsdag den 11. januar 2011

Dobbeltbagte kartofler...

I sidste uge fik jeg lavet min og Mandens yndlingskartofler, dobbeltbagte kartofler - mums! Det er bagekartofler der er blevet udhulet og fyldt op igen med mosen og bagt i ovnen.

Dobbeltbagte kartofler serveret med kotelet, blandet salat og stegte svampe.

Dobbeltbagte kartofler
4 personer

Ingredienser:
  • 4 store bagekartofler
  • 1 pk. bacon i tern
  • 100 g. revet ost, gem lidt til at toppe kartoflerne med
  • 1 stort løg
  • 2 spsk. creme fraiche eller efter smag
  • salt og peber
Tilberedning:
  1. Vask kartoflerne grundigt, og prik dem med en gaffel og bag dem til de er møre. Jeg plejer at gøre det i mikroovnen, det tager ikke nær så lang tid...
  2. Mens kartoflerne bager, steges bacon sprødt og løget hakkes. Derefter tilsættes løget til baconen, og steger ved middelvarme til løgene er bløde og gennemsigtige.
  3. Del de varme kartofler i to, og skrab forsigtigt indmaden ud i en skål, og prøv at bevare skallen så hel som muligt, indmaden skal tilbage i den.
  4. Kartoffel indmaden moses med en kartoffelmoser, bland derefter creme fraiche i til den bliver blød og cremet.
  5. Tilfør mosen bacon/løg blandingen samt osten, smag til med salt og peber
  6. Mosen kommer tilbage i skrællerne og toppes med ost, hvorefter de dobbeltbagte kartofler kommer ind i ovnen igen, og bages yderligere til de er gennemvarme og osten er smeltet og gylden
Disse kartofler er geniale til stort set alt - mums! Jeg serverede dem til en kotelet jeg havde glaseret med ahornsirup og chili, samt en simpel grøn salat bestående af stegte pærer, cherrytomater, gulerødder og feta. Ydermere havde jeg stegt svampe på en varm pande med lidt hvidløg.

De dobbeltbagte kartofler laver jeg også i anden variant, hvor løg/bacon blandingen er erstattet af en ordentlig gang purløg, det smager også rigtig dejligt.

Velbekommen!

- Maj

2 kommentarer:

  1. Åhh det er bestemt også noget af det jeg allerbedst kan lide.. Namme nam!!!

    SvarSlet
  2. De er bare så gode, og man kan jo bare lave dem med det fyld man bedst kan lide - og namme nam, det er meget rammende :D :D

    SvarSlet